CINESE WHISPERS

CHINESE WHISPERS

CHINESE WHISPERS

ERIN DICKSON (UK)
– med deltagelse af 15 internationale glaskunstnere

12.10.2019-22.03 2020

Artist talk: Lørdag 12. oktober kan du møde Erin Dickson og høre mere om hendes kunstneriske arbejde ved et foredrag på museet kl. 13.00 (på engelsk).

Med udstillingen Chinese Whispers undersøger den britiske kunstner Erin Dickson, hvad der sker, når mennesker på hver sin side af grænsen, med hvert sit perspektiv på virkeligheden, forholder sig til én og samme ting.

Udstillingen indgår i projektet ‘Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet’, som er et samarbejde mellem syv midtjyske kunstmuseer. Udover Glasmuseet Ebeltoft deltager Randers Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum, Skive Museum, Skovgaard Museet og Museet for Religiøs Kunst med hver sin udstilling om emnet – se udstillingsperioder nederst på siden. 

Hviskeleg er en simpel leg, hvor en gruppe børn sætter sig ved siden af hinanden i en cirkel. Den første hvisker en fortælling ind i øret på sidemanden, som hvisker den videre til den næste i rækken. Sådan fortsætter det, indtil sidste mand fortæller historien højt for hele gruppen. Som regel ender historien med at være helt uigenkendelig.

Udstillingen Chinese Whispers, som Glasmuseet Ebeltoft viser fra 12. oktober 2019 til 22. marts 2020, er hviskeleg for glaskunstnere. Ophavskvinden er den engelske kunstner Erin Dickson, som sendte et fotografi af en klassisk venetiansk vase til den italienske glasblæser Silvano Signoretto. Han genskabte vasen på baggrund af billedet og skrev derefter en kort forklaring af processen på italiensk. Forklaringen blev oversat til engelsk ved hjælp af Google Translate og givet videre til den engelske kunstner James Devereux, som nu skulle gengive vasen – kun ud fra den oversatte beskrivelse.

Sådan har processen gentaget sig, mens hver enkelt kunstners fortolkning af den foregående fortælling gradvist har ført til, at den oprindelige italienske vase er transformeret til ukendelighed.

Chinese Whispers er del af projektet ’Herfra hvor vi står’, hvor syv midtjyske kunstmuseer sætter fokus på national identitet gennem hver sin markante udstilling. Grænser er vedtagne skillelinjer, ligesom tanken om nationalitet er menneskeskabt. Vi oplever verden fra hver vores side af grænsen – fra hvert vores perspektiv. På samme måde har hver af kunstnerne bag Chinese Whispers anvendt sit eget ståsted i forhold til værket, ligesom betragteren ser det fra sin egen synsvinkel. Transformationen fra den ene vase til den anden er i sig selv underholdende og seværdig, men har også den pointe, at intet er statisk; det forandrer sig i alle tider.

Kunstnere repræsenteret i projektet
Silvano Signoretto (Italien, James Devereux (England), Hyunsung Cho (Korea), Sibusiso Mhlanga (Swaziland), Einar & Jamex de la Torre (Mexico), Rasmus Nossbring (Sverige), Zuheir Alkazzaz (Syrien/Holland), Mia Lerssi (Danmark), Jing Li (Kina), Nadège Desgenétez (Frankrig/Australien), Petr & Ondrej Novotny (Tjekkiet), Kelly O’Dell (USA), Christina Hellevik & Leif Møller Nielsen (Danmark), Bevan Taka (Maori/Sverige), James Maskrey (England). 

Gratis magasin
Der er udgivet et gratis magasin til udstillingen med omtale af alle syv udstillinger i projektet samt artikler om emnet national identitet. Magasinet udleveres i udstillingsperioden så længe lager haves. Du kan også downloade magasinet her.

Der er fernisering fredag 11. oktober kl. 17.00 – alle er velkomne!

Øvrige udstillinger i projektet ‘Herfra hvor vi står’
Randers Kunstmuseum 10. august 2019 – 12. januar 2020
Horsens Kunstmuseum 21. september 2019 – 19. januar 2020
Holstebro Kunstmuseum 28. september 2019 – 26. januar 2020
Skive Museum 28. september 2019 – 1. marts 2020
Skovgaard Museet 5. oktober 2019 – 19. januar 2020
Museet for Religiøs Kunst 6. oktober 2019 – 23. februar 2020

Det samlede projekt ‘Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet’ har modtaget støtte fra:

Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad
Det Obelske Familiefond
Genforeningen 2020
Region Midtjylland
Statens Kunstfond

Chinese Whispers vises i perioden 12. oktober 2019 – 22. marts 2020.

Erin Dickson

Af Silvano Signoretto (Italien)

Af Einar & Jamex de la Torre (Mexico)

Af Mia Lerssi (Danmark)

ÅBNINGSTIDER OG PRISER


01.11 - 31.03: 10 - 16 ONS - SØN*
01.04 - 31.10: 10 - 17 ALLE DAGE
01.07 - 31.08: 10 - 18 ALLE DAGE
*Åben alle dage i uge 7 samt påskeugen. Lukket 24., 25., 26., 31. dec. samt 1. jan.
Se Stockfleth DELIs åbningstider


01.04 - 31.10: Voksne 110
01.11 - 31.03: Voksne 85
BØRN 6 - 17 ÅR: 30 hele året
GRUPPER: (min. 20 personer) 20% rabat
HANDICAPLEDSAGER: Gratis
Entrébilletten giver 20% rabat på entréen til Fregatten Jylland, Ree Park Safari og Kattegatcentret indenfor en uge.


KONTAKT


GLASMUSEET EBELTOFT
STRANDVEJEN 8
DK-8400 EBELTOFT
T +45 8634 1799
GLASMUSEET@GLASMUSEET.DK

PROTEKTOR:
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

FÅ VORES NYHEDSBREV