ELEMENTS

ELEMENTS

AFGANGSUDSTILLING, KADK, BORNHOLM 

11.11-07.01.2018

Hen over vinteren præsenterer Glasmuseet Ebeltoft årets glasfaglige afgangselever fra bachelorprogrammet “Crafts – Ceramics and Glass” ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Afgangsklassen består i år af i alt seksten kunsthåndværkere og formgivere, som har fulgt det treårige program på skolen i Nexø, Bornholm. Otte af disse har specialiseret sig i glas og præsenteres i udstillingen på Glasmuseet Ebeltoft. Samtidig vises keramikken på CLAY – Danmarks Keramikmuseum.

Med Elements ønsker afgangsklassen at sætte fokus på, at materialet er og – efter eget udsagn bør være –  grundelementet i enhver skabelsesproces: ”I takt med at fabriksproduktion har erstattet de klassiske håndværk, er materialeforståelse trådt i baggrunden og især glas og keramik er blevet homogent i både udtryk og anvendelse. Vi ønsker derfor at vise hvor alsidige og mangfoldige glas og keramik er som materialer og dele vores fascination af disse levende råstoffer med beskueren.”

Undersøgelsen af og legen med lysets muligheder, glassets gennemsigtighed og dets optiske kvaliteter er gennemgående for mange af deltagerne i udstillingen. Også materialets tekstur, overflade og glassets iboende ”mystiske” kvaliteter udforskes, sideløbende med mere formelle overvejelser omkring form, farve og komposition. Enkelte af deltagerne arbejder med arketyper som skåle eller vaseformer, men langt størstedelen af afgængerne forløser deres projekt gennem objekter af skulpturel karakter.

Skolen på Bornholm har en stærk international profil og såvel skolens gode værkstedsfaciliteter som den specielle placering på Bornholm tiltrækker studerende langvejs fra. Blandt deltagerne i udstillingen er studerende fra Taiwan, Frankrig, USA, Ungarn og Danmark. Det internationale fællesskab er en naturlig del af glasmiljøet, som altid har været præget af stor udveksling på tværs af landegrænser. Og mange – såvel danske som tilrejsende studerende – henter inspiration i den bornholmske natur.

I UDSTILLINGEN DELTAGER:
George William Bell (USA)
Anett Biliczki (Ungarn)
Liu Chien Kuang (Taiwan)
Erwann Combaud-Souffez (Frankrig)
Linda Bibi Dahl Heinesen (Danmark)
Ida Louise Dybdal (Danmark)
Amalie Larsen (Danmark)
Anders Womb (Danmark)

Elements (glas) vises på Glasmuseet Ebeltoft indtil 7.1. 2018
Elements (keramik) vises på CLAY Keramikmuseum Danmark indtil 7.1. 2018
I udstillingsperioden ydes 20% rabat på entrébilletten til CLAY/Glasmuseet Ebeltoft mod forevisning af gyldig billet til det modsatte museum (CLAY/Glasmuseet Ebeltoft). Der ydes også rabat til årskortholdere og medlemmer af de to museers venneforeninger i perioden.

 

Udstillingen er støttet af:

Augustinus Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansen Fond
Klintfonden
Otto Bruuns Fond

 

ÅBNINGSTIDER OG PRISER


01.11 - 31.03: 10 - 16 ONS - SØN
01.04 - 31.10: 
10 - 17 ALLE DAGE
01.07 - 31.08: 10 - 18 ALLE DAGE
Se RESTAURANT KAMPMANNs åbningstider


01.04 - 31.10: Voksne 100
01.11 - 31.03: Voksne 85
BØRN 6 - 17 ÅR: 30 hele året
GRUPPER: (min. 20 personer) 20% rabat
HANDICAPLEDSAGER: Gratis
Entrébilletten giver 20% rabat på entréen til Fregatten Jylland og Ree Park Safari indenfor en uge.


 

 

 

KONTAKT


GLASMUSEET EBELTOFT
STRANDVEJEN 8
DK-8400 EBELTOFT
T +45 8634 1799
GLASMUSEET@GLASMUSEET.DK
PROTEKTOR:
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

FÅ VORES NYHEDSBREV